Gode råd om, hvordan du undgår fugt i lejligheden #
- Hver person i lejligheden skaber 2-3 liter fugt pr. døgn som vanddamp eller sved.
Al denne fugt skal fjernes fra boligen. - Tænd for varmen (21 grader) og lad varmen være jævnt fordelt i boligen. Indstil alle termostater
ens, så der ikke er koldt nogle steder og varmt andre. Lad døre mellem opholdsrum stå åbne,
så luften kan cirkulere.
Er luftfugtigheden 65% og rumtemperaturen 19 grader, vil en forøgelse af temperaturen til 21
grader alene medføre, at luftfugtigheden falder til 58% - Kolde køkkener, soveværelser og badeværelser giver høj luftfugtighed og risiko for vand på
kolde flader. - Luft ud 2-3 gange om dagen ved gennemtræk i 5-10 minutter. Luft, der cirkulerer, tørrer
overfladen. Du må ikke lufte ud i længere tid, når temperaturen er lavere udenfor end
indenfor. I fyringssæsonen skal du lukke for varmen, mens du lufter ud, og straks bagefter
sætte varme på igen. Lad ikke vinduer stå på klem hele dagen, da det køler ydervæggene ned. - Hold ventiler i vinduer, køkken og badeværelse åbne.
- Læg låg på gryderne og tænd for emhætten. Vanddamp sætter sig som vand på kolde flader.
Der må ikke dannes kondens på køkkenvinduerne under madlavning. - Rens og tjek emhætten jævnligt.
- Luk døren til badeværelset, når du bader og tør op efter badet og luft ud. Varm fugtig luft fra
badeværelset sætter sig som vand på kolde vægge. - Hold fuger i badeværelsets gulv og vægge tætte, rens aftrækskanaler / ventilatorer.
- Tør eventuel kondens af vinduerne. Kondens på vinduerne er et tegn på, at luftfugtigheden er
for høj kombineret med, at ruderne er kolde. - Stil ikke møbler, senge m.m. tæt op ad ydervægge. Der bør holdes en afstand på min. 5 cm.,
således at luftcirkulation er mulig. - Løft gardinerne væk fra vinduet. Tunge gardiner, der er tæt på vinduet, giver stillestående luft
og risiko for vækst af skimmelsvampe. - Hæng aldrig vasketøj til tørre inde i boligen. Tør vasketøj i tørretumbler eller udenfor.
Tøjtørring inden døre giver høj luftfugtighed og risiko for vækst af skimmelsvampe.